Uge 7 skiferie til Norge og Trysil

Afrejse dato: 09-02-2025

En børne og familie skiferie i vinterferien uge 7 i Trysil. Norges største skiområde som er megapopulært. Vi bor i store hytter og kører derop i egen bus. Fra søndag til søndag.

Norge og Trysil er megapopulært, men ifølge vores opfattelse også dyrt i vinterferien, men vi har nu lavet en skiferie i lækre hytter til særdeles skarp pris. For kun 5.000 kr. får du ophold og transport. Vi bor centralt med ski-in og ski-out. Tæt ved lifter og tæt ved Turistcenteret. Sådan.

Vi kører i egen bus og skiklub Alpin3000 danner rammer om en lille community på 80 personer med fællesskab og aktiviteter. Du og dine børn får nogen at køre på ski med, og nogen af dele oplevelser med. Alpin3000 arrangerer sociale aktiviteter, og skiklubben er den glade giver af varm kakao om eftermiddagen.

Skiområdet i Trysil

Ved grænsen mellem Norge og Sverige er Norges største og mest eftertragtede skiområde Trysil. Trysilfjället består af fire sammenhængende skiområder Turistcenteret, Skihytta, Høyfjellssenteret og Høgegga. Vi bor i Turistcenteret. 81 km pister kan området præstere. Der er 65 pister. Heraf er 20 grønne, 17 er blå, 17 er råde og 11 er sorte. Dertil er der masser af muligheder for off piste. Også mellem træer. Toppen måler 1.100 meter over have. Skiområdet giver muligheder for alle. Uanset om du er nybegynder, barn, erfaren skiløbere, eller er til konkurrence, off piste eller snowboard. Derudover har Trysil 100 km. langrend.

Trysil bjerget
Trysil bjerget i Norge er over trægrænsen
Toppen af Trysilbjerget
Smuk udsigt i sol ud over skyer fra toppen af Trysil bjerget

I Trysil bor vi i 12 lækre hytter

Skiklub Alpin3000 har lejet 12 hytter i henholdsvis Bakkebygrenda og Alpingrenda, hvor der kan bo 8 personer i hver hytte. Samlet bliver vi i niveauet 80 personer, da skiklubben booker i gennemsnit 6,5 personer ind i hytterne. Er man 6 personer kan man få sin egen hytte. Ellers skal hytten deles med andre. Men skiklubben gør sit yderste for at optimere et socialt match. Både Bakkebygrenda og Alpingrenda har et veludstyret køkken samt en sauna.

Der er ski-in og ski-out, og vi har så vidt det var muligt lavet vores egen lille community ved at hytterne er tæt på hinanden. Ganske kort fra hytterne befinder Turistcenteret sig med adgang til enten et nybegynder børne område eller lifter der tager dig op på Trysilbjerget.

Det er muligt for vores bus at køre op til hytterne og nede i Turistcenteret er der mulighed for et stort udvalg af restauranter, caféer, indkøb, wellness, klatrevæg, badeland,  osv.

Bakkebygrenda i Trysil
Luftfoto af Bakkebygrenda på bjergsiden mellem træer
Alpingrenda i Trysil
Stuen i hytten Alpingrenda
Burgermenu i Trysil
Trysil i Norge og Turistcenteret har et stort udvalg af lækker mad. På billedet – uhm en dejlig burgermenu

 

Flere billeder af Bakkebygrenda og Alpingrenda

Se billeder af hytterne Bakkebygrenda og Alpingrenda her

Ski eventyr

Vil man udfordres og er til eventyr, så har Trysil rigtig gode muligheder for off piste mellem træer.

Off piste i Norge og Trysil
Er man heldig med sneen er off pisten i Trysil lækker

Se denne fede video om Trysil skiområde

Video er produceret af R.Lagnered Productions. Vil man se andet fra denne kanal, så klik her. https://www.youtube.com/@r.lagneredproductions


Hvad mener Thomas Uhrskov om Trysil?


Skiskole – på skituren i uge 7 Trysil

Vi er i gang med at opbygge kapacitet til vores egen skiskole, og har landet aftale med den første instruktør, som tidligere har været underviser i Trysil, og vi vil bruge koncepterne og erfaringerne fra vores skiskole i Sverige. Indtil videre tyder det på, at det er svært at få plads på pisten i uge 7 til børnenybegynder omkring de 6 år, da Skistar skiskolen i uge 7 er massiv og optager egnede områder. Derfor er vores koncept indtil videre møntet på børn, der kan komme på og af stolelift. Mens vi leder videre efter flere instruktør kandidater. Til børnenybegynder niveauet omkring de 6 år tilbyder vi fortsat en “Gør det selv løsning” understøttet af  frivillige voksne deltagere, som kan låne vores veste og armbånd, som vi giver vejledning og støtte i starten. Dernæst vil vi med frivillig indsats understøtte grupper og pistevisning både af børn og voksne. 

skiskole hos skiklub alpin3000
Skiskole og børn på Alpin3000 skiferie i Sverige

Skiklub Alpin3000 danner rammer for fællesskab og aktiviteter på skirejsen

På skiferien understøtter skiklub Alpin3000 det sociale. Vi opsætter et Meeting Point med vore Beachflag. Her kan man starte eller afslutte dagen. Mødes med andre. Finde nogen at køre på ski med osv. Skiklubben vil ligeledes oprette en Facebook gruppe, hvor I selv kan tage initiativer til at gøre noget for fællesskabet eller til at mødes med de andre. 

Vil man danne grupper eller lave sin egen “Lite version” af skiskole til små børn  er dette muligt.  Vi stiller vores koncept fra skiskolen på de andre skiture til gratis rådighed. Dvs. Beachflag. Veste, Armbind, tape til hjælpe og navne. Og vores turleder, der er uddannet som instruktør, hjælper jer igang og giver gode råd. 

Om eftermiddagen er Alpin3000 den glade giver af varm kakao i den nærmeste varmestue, og er det muligt så sætter vi også vores popcornmaskine op.

Ellers vi vil i løbet af ugen koordinere fælles grill, hvor I selv tager et par pølser med og noget at drikke. Skiklubben køber paptallerkner, servietter, krus, sennep og ketchup samt ristede løg. I skal bare tage et par pølser med. Eller vi går til Afterski nede i byen, hvis der er stemning for dette. 

beachflag og meeting point
Beachflag og meeting point hos alpin33000

 

Armbind
Armbind der skaber synlighed og sammenhold

Beforeskimøde

Før afgang sørger Alpin3000 for et Zoom Beforeskimøde, hvor man kan lære hinanden at kende,  lave aftaler om evt. madindkøb, få informationer om busturen, aktiviteter på stedet osv..

Mad og drikke med hjemmefra

På bussen har vi en gigantisk trailer, hvor du kan tage lige så meget med, som du gider. I den forbindelse er det bedst at pakke sine ting i stabelbare plastkasser, så dine madvarer ikke bliver mast.

Transport

Alpin3000 har booket sin egen bus og chauffør. Det er kun os, der er i bussen. Vi kører direkte fra A til B. Vi bestemmer selv opsamlingssted. Vi bestemmer selv, hvornår vi kører fra Danmark, hvornår vi kører fra Trysil, samt hvor og hvornår vi holder pauser. Vi har opsamlingsteder ved Sjælør og Helsingør station. Det tager ca. 11-12 timer at køre til Trysil inklusive stop undervejs.

skibus alpin3000
Stifter og formand Peter Ejdesgaard Jeppesen fra skiklub alpin3000

Afgang/hjemkomst

Vi tager af sted tidlig søndag den 09-02-2025 tidlig morgen og ankommer før aftensmad i Trysil, mens vi kører hjem fra Trysil søndag morgen den 16-02-2025. Vi vender tilbage med præcist tidspunkt.

Pris

Prisen for skituren er 5.000 kr. for ophold og bus. Dertil liftkort, hvor prisen varierer med alder.

Liftkort

Købes gennem Alpin3000, hvor du samtidig opnår en lidt lavere pris. Prisen vil variere med voksen, ungdom, barn og senior. Vi følger op  med aktuelle priser.

Ski og støvler

Vi vender tilbage med info, men har lavet en aftale om 15% rabat med Skistar. 

Tilmelding – Valutakurs – energipriser – forbehold

Alle priser er opgjort i danske kroner. Skiklubben forbeholder sig ret til prisjustering, hvis der sker ændringer i den norske krone med mere end 5%, eller ændringer i energipriser på mere end 5%, som vil medføre en højere pris for bussen.

Tilmeld dig rejsen her

Administrer du tilmeldinger for flere? Så skal de først oprettes under menupunkt Familie
Herefter tilmelder du dem  én ad gangen.

Rejsearrangør – afbooking – betalinger

Rejsen er arrangeret af skiklub Alpin3000 i samarbejde med Kagan Bus og Skistar. Frem til 1. august kan du frit annullere din rejse og betalt depositum vil blive returneret. Herefter returneres depositum ikke. Depositum er 800 kr. per rejsende.  Restbeløbet betales senest 15. december og følger vilkårene sat af Skistar vedr. lejligheden. Liftkort og leje af støvler kan aflyses/returenes op til 14 dage før afrejsedato.

Er du ikke medlem

Så klik på Bliv medlem. Det er gratis. Herefter kan du, hvis du har lyst, tilmelde dig skiture, komme på vores nyhedsbrev, deltage i events og benytte vores fordelsmuligheder.

Hjælp skiklub Alpin3000 med at dele de gode budskaber