En skitur med spektakulære rekorder i skiområdet Cervinia og Zermatt samt Alpernes mest berømte bjerg Matterhorn.
Få en skitur med ingredienser som Matterhorn og Gornergrat, bo på et hotel i 2.550 meter, og stå på ski i et af Alpernes højest beliggende og bedste skiområder, Cervinia og Zermatt, med skiklub Alpin3000. Alt dette kan du opleve for kun 7.275 kr. inklusive fly, transfer, halvpension og fem en halv mulige skidage i uge 50. Og nej Cervinia er ikke billigt. Det er her rige mennesker tager på skiferie.
Dette er en tidligere skitur fra skiklub alpin3000. Hvis du vil se de aktuelle så klik her
Og Yes, vi har lavet en tidlig skitur, som jeg personligt glæder mig helt vildt til. Det bliver kun 4. gang, at jeg igen skal opleve dette helt ufatteligt smukke og kanonfede sted at stå på ski. Det fås ikke meget bedre.
Skiområde
indeholder kaskader af rekorder: Alpernes mest spektakulære og berømte bjerg Matterhorn. Den største samling af flest kæmpegletsjere. Den højest beliggende piste i 3.883 meter, som først tager luften fra dig fysik, og dernæst når du nyder udsigten. Alpernes ældste og anden længste tandhjulsjernbane, Gornergrat, hvor man begyndte anlægarbejdet i 1896, og som tager dig op til højdepunktet i 3.089 meter. Til en fantastisk udsigt, restaurant og observatorium. Herfra kan du kigge ned på flere kæmpegletsjere i den ene retning. Og dernæst betragte Matterhorn majestætisk tordne op mod himlen med sine 4.478 meter i den anden retning. Selve bjergmassivet vi befinder os i hedder Monterosa, som er 4.634 meter højt. Mont Blanc, der er alpernes højeste bjerg, er 4.809 meter.
Når man står på ski er der brede velpræparerede boulvarder i Cervinia,
mens der i den schweiziske del, Zermatt, er mere barske pister. Samlet dækker de 2 områder 360 km og der falder rekordmeget sne. Grundet højdemeterne kan du stå ski fra november og langt ind i april, og det siger næsten sig selv, at hvis man er til off-piste, så er der uanende muligheder. Plus 80% af tiden vil du løbe på ski i over 2.000 meters højde. Byen er i 2.050 meter. Laveste skiløb er i 1.524 meter.
Når man vil spise frokost oppe på bjerget leverer restauranterne mad i høj kvalitet, hvor man skal lede længe, hvis der ikke samtidig er udblik til en fantastisk udsigt.
Hotel Stambecco
Beskrivelsen af hotellet Stambecco kræver også speciel opmærksomhed. (Den høje hvide bygning bagerst)
Maden er klassisk standard italiensk mad og “ok” svarende til tre stjerner. Men Stambecco befinder sig oppe på bjerget i 2.550 meter og er bygget sammen med endestationen for kabineliften Plan Maison. Det store plus er den fantastiske udsigt og optimal ski in ski out, mens minusset er, at det er kluntet, hvis man gerne vil ned i byen og tilbage til hotellet efter den sidste lift er kørt. Det kræver, at man betaler for en taxisnescooter, som ganske vist er meget sjovt at prøve, men desværre ikke er gratis. Heldigvis kan man hænge ud med de andre fra skiklubbenpå Stambecco hotel i baren, spille billiard, bordtennis, træne fitness, få massage, eller bare læse en bog i en sofa.
Tilmeld dig rejsen her
Pris og vilkår
– Pris 7285 kr. inklusive fly, transfer, halvpension og liftkort i 5 dage til Cervinia i delt dobbeltværelse.
– Depositum 950 kr.
– 23 kg kuffert og lille håndbagage
– Udvidelse af liftkort til Zermatt 570 kr.
– Skitransport (pris følger)
– Halv dag ekstra på ski afrejsedag ca. 40 euro. Købes på stedet.
– Afrejsedag er lørdag den 10. december med fly kl. 09.50 fra Kastrup til Milano.
– Hjem er fredag den 16. december med fly fra Milano kl. 16.45.
– Restbeløb opkræves 42 dage før afrejsetidspunkt.
Rejsearrangør – garanti – afbooking
Skituren er arrangeret i samarbejde med rejsebureauet Slopestar der er dækket af Rejsegarantifonden. Alpin3000 er gruppeleder, mens Slopestars rejsebetingelser gælder. Vi opfordrer dig til at tegne en rejseforsikring og afbestillings forsikring, hvis du ikke allerede har gjort dette. Hvis din rejse ikke kan gennemføres som følge af Covid-19 og Udenrigsministeriets rejsevejledninger, får du dine penge retur. Vi vil løbende forholdes os til situationen relateret til Covid-19, og følger Udenrigsministeriets rejsevejledning.
Er du ikke medlem
Så klik på Bliv medlem. Det er gratis. Herefter kan du, hvis du har lyst, tilmelde dig skiture, komme på vores nyhedsbrev, deltage i events og benytte vores fordelsmuligheder.