70% er over 2.000 meter i Les 2 Alpes. Med mulighed for toppunktet i 3.570 meter. Alpin3000 har hele hotel Atmosphere, som vi har fået til en fornuftig pris.
Les Deux Alpes eller Les 2 Alpes er samme sted og glimrer med sin høje beliggenhed og snesikre område i uge 11. Med sine 227 km. er det noget mindre end fx Tignes Val d’Isere, hvor der er 300 km, men området er højt beliggende, og det har et godt og varieret skiløb, hvor alle kan være med.

Fra byen som befinder sig i 1.600 meter er det nemt at finde en lift. Det smarteste er den nye Jandri 3S gondol, der vupti tager dig helt op i 3.200 meter. Derfra kan man komme videre op til 3.570 m.o.h. og kikke ud over de meste af Alperne i godt vejr. Længste nedkørsel herfra er 16 km. Bliver man oppe på gletsjeren, er der alt fra nemme blå til masser af røde pister, eller uendeligt offpiste muligheder.

Er vejret til det er en skiferie til Frankrig og Les Deux Alpes et sandt offpiste mekka. Og er dette ikke nok, så kan man komme over toppen af bjerget, og kører ned i det måske vildeste sted i Frankrig – La Grave.
Men en skiferie til Frankrig og Les Deux Alpes er frem for alt et højt og snesikkert sted til fornuftige priser i uge 11. Det er svært andre steder. Man får derfor meget for pengene.
Skiklub Alpin3000 har taget hele hotellet og 34 værelser, der dermed bliver omdannet til vores kæmpe Charlet med halvpension og restaurant og bar tilknyttet sydvendt solterrasse.


La Grave
Som en ekstra unik mulighed er bagsiden af bjerget det berømte område La Grave, der formentlig er det mest berygtede offpiste sted i Frankrig. Fra toppen i næsten 3.600 m.o.h. er der kun offpiste hele vejen ned til byen La Grave. En tur ned i La Grave bør være med guide, da man selv skal finde rute/vejen ned. Turen er derfor kun for meget erfarne offpiste skiløbere. Du kommer over bjergsiden ved at blive trukket efter en pistemaskine fra topliften. Det samme er tilfældet, når du skal tilbage til Les Deux Alpes.
Hotel
Vi bor på det 3 stjernede hotel Atmosphere midt i den hyggelig by, hvor beliggenheden er et af hotellets plusser – da vi bor kun få meter fra både pist og lift, og masser af spændende byliv. Hotellet har en flot sydvendt terrasse, hvor vi i bedste fald kan hænge ud om eftermiddagen i solen og nyde en øl, et glas vin, en drink eller kaffe osv. Har man lyst, så har hotellet også sauna og spa. Om morgenen serveres en god morgenmadsbuffet, og om aftenen serveres der en buffet bestående af forskellige forretter, hovedretter og desserter.
Hotellets værelser er forskellige og simpelt indrettet, hvoraf nogen har udsigt til bjergene. Der er både 2 personers og 4 personers familieværelser. Heraf nogen med seperat rum og køjeseng.
Men Alpin3000 har hele hotellet, der samlet består af 34 værelser. Man bor kun 2 personer uanset størrelsen på værelset. Altså også i 4 personers værelser. Beslutter man sig selv for, at man selv vil bo flere end 2, så er dette muligt til en lavere pris.




Du får meget for pengene
I Tignes og Val d’isere er der 300 km pister. I Les 2 Alpes 227 km og 70% er over 2.000 meter i Les 2, plus mulighed for toppunktet i 3.570 meter, så får du en meget prisvenlig skiferie i høje Alper i uge 11.

Pris og vilkår
Prisen er 10.295 kr. og er inklusive halvpension og 7 overnatninger, fly, transfer, turistskat og liftkort i 6 dage. Er man 3 eller 4 personer i et værelse, så er prisen 10.095 kr./person.
Pris enkeltværelse tillæg er 2.900 kr.
Udrejse er lørdag den 07-03-2026
Hjemrejse er lørdag den 14-03-2026
Ski på fly koster 499 kr.
Kuffert er 15-23 kg plus 8 kg håndbagage
Rejsearrangør
Din tilmelding foregår i første omgang til skiklub Alpin3000. Herefter modtager du en bekræftelse. Den indeholder et link til en dedikeret side til alpin3000 hos rejsebureauet Skilinks. Her skal du færdiggøre din booking og foretage betalinger. Det er Skilink, der vil stå for opkrævning af depositum samt restbeløb og udstedelse af rejsebevis. Skilink har nummer 3347 hos Rejsegarantifonden. Rejsen er underlagt rejsebetingelserne gældende hos Skilinks. Der vil være guideservice på skirejsen, men skiklub alpin3000 er gruppeleder.
Placering i værelser
Skiklub Alpin3000 vil fordele personer i de tilbudte værelser med mindre man selv har en partner, ven eller roomie, som man oplyser til skiklubben, eller man har valgt eneværelse. Er det skiklubben som fordeler personer i værelser vil udgangspunktet være samme køn, og dernæst være et forsøg på et socialt match. Vi sætter ikke personer ind i et værelse, som ikke har samme køn, uden accept af begge parter.
Forsikring
Vi opfordrer dig til at tegne en rejseforsikring og afbestillings forsikring, hvis du ikke allerede har gjort dette. Se rejsebetingelser fra Skilink her
Er du ikke medlem af skiklub alpin3000
Så klik på Bliv medlem. Det koster nul kroner. Herefter kan du, hvis du har lyst, tilmelde dig skiture, komme på vores nyhedsbrev, deltage i events og benytte vores fordelsmuligheder.
Bliv medlem for nul kr

