Uge 11, Italien, Canazei

Skønne smukke Canazei i flot hotel til skarp pris.

Det er nu 3. gang Alpin3000 laver en skitur til Canazei i Italien. Det er der en årsag til. Vi elsker det. Canazei er et sted, som man bare må tilbage til igen og igen:

Canazei byder på velpræparerede pister af høj kvalitet og adgang til verdens største skiområde på hele 1.220 km. Det mest populære er Sella Ronda ruten, der går rundt om det gigantisk bjergmassiv Sella. Ruten er 40 km. lang, og det tager det meste af en dag.

Men Canazei har også en overflod af lækre og stemningsfyldte spisesteder, barer, cafeer, butikker, og et attraktivt afterski miljø, som trækker smilet opad og giver glæde i maven.

Udover den særdeles smukke natur, så giver pisterne mulighed for at alle kan være med. Uanset om du er begynder, eller særdeles dygtig skiløber, er der noget for alle i Canazei.

Bemærk at vi har kun 32 mulige pladser på denne skitur, hvor vi normalt udbyder 45-50 pladser.

Hotellet
Vi har booket plads på et “3 et halv” stjernet hotel lidt nede af vejen ind til Canazei by. Her får du en stor morgenmadsbuffet og 3 retter til aftensmad. Hotellet har svimmingpool, bar, opholdsstue, jacuzzi, tyrkisk bad, romersk bad og massage muligheder. Der er ca. 7-800 meter ind til enten Campitello eller Canazei by. Det er gratis at benytte bussen, som ganske kort efter enten tager dig til Campitello og Col Rodella liften, eller Canazei og Pecol listen, som begge løfter dig direkte op til Sella Ronda.

Priser og værelser
I prisen er inklusive fly, transfer, liftkort i 6 dage, samt halvpension.
– Vi har 2 værelser til 2 personer af kategorien Simpel til pris 8.450 kr.
– Samt 10 såkaldte Alm. med mulighed for 2-4 personer. Er man 2 er prisen 8.650 kr. Er man 3 er prisen 8.250 kr. Er man 4 er prisen helt nede på 8.050 kr.
– Så har vi 2 såkaldte Prestige værelser til 2 personer. Her er prisen 9.250 kr.
– Samt 4 værelser til én person. Her er prisen 9.550 kr.
– Når du bestiller, skal du vælge dit foretrukne værelsesønske. Værelser tildeles efter først til mølle princippet.
(Vi leder efter kvinde til dobbeltværelse)

Bestilling af rejser
Det gør du under billederne. Efter login vælger du personer og tilmelder.

Afgang/hjemkomst
Vi flyver lørdag den 13. marts kl. 08.25 fra Kastrup med SAS til Milano, hvor vi kører i egen bus til Canazei med forventet ankomst ca. 15. På hjemturen lørdag den 20. skal vi flyve fra Milano kl. 11.20. Vi skal derfor køre fra Canazei ca. kl. 05.20. Til gengæld er vi så hjemme i Kastrup kl. 13.25.

Rejsearrangør – garanti – afbookning
Skituren er arrangeret i samarbejde med rejsebureauet Sunweb, som vi har booket hotel og liftkort igennem, mens du køber flybilletter af Alpin3000. Sunweb er medlem af den danske Rejsegarantifond og har medlemsnummer 2863. Rejsebetingelserne fra Sunweb gælder vedr. hotel og liftkort. Frem til 15. september kan du frit annullere din rejse og betalt depositum vil blive returneret. Depositum er 1.600 kr. per rejsende. Hvis din rejse ikke kan gennemføres som følge af Covid-19 og Udenrigsministeriets rejsevejledninger, får du dine penge retur. Vi vil løbende forholdes os til situationen relateret til Covid-19, og følger Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Er du ikke medlem
Så klik på Bliv medlem. Det er gratis. Herefter kan du, hvis du har lyst, tilmelde dig skiture, komme på vores nyhedsbrev, deltage i events og benytte vores rabatmuligheder.

Billeder: Hotellet, svimmingpool, de næste billeder Alpin3000 medlemmer fra tidligere skiture i skønne smukke Canazei.

Flere billeder fra Canazei: