Skitur til Riksgränsen i det nordligste Sverige

Afrejse dato: 17-03-2024

Riksgränsen i Sverige byder på offpiste powder grundet den nordlige beliggenhed og lave temperaturer: Tag på skitur til  Riksgränsen med Alpin3000.

Riksgränsen er blevet udnævnt til det bedste offpistested i Sverige flere gange og tiltrækker personer med hang til offpiste eller freeride og herunder randonee og heliskiing, men alle er velkommen på skituren. 

Vi er så lang oppe nordpå, at selve sæsonen ikke er ret lang og første åbner slut februar. Før dette er det fortsat for mørkt. Sæsonen varer så til gengæld helt hen til juni. Vi har planlagt en tur fra 17. marts og med 4 dage på ski. De 4 dage er for at gøre rejsen mere prisvenlig, da en hel uge hen over weekenden er markant dyre og da vi har planer om, at de 4 dage skal udnyttes intensivt til offpiste kørsel og offpiste undervisning.

By og bjerget i RiksgränsenUdsigt under byen og op mod noget af bjerget.

Området

Området Riksgränsen er meget nordlig og kun 200 km fra polarcirklen. Byen befinder sig 522 meter over havet og skiområdet når op til 909 meter, men med heliski eller randonee kan man komme højere op. Der er både almindelige pister og nemt offpiste muligheder med svag faldgrad og stejle hang. 29 pister har området, hvoraf de 13 er sorte, men det er offpiste de fleste tager herop efter.

Skisportstedet RiksgränsenUdsigt ned over byen.

Pistekort over RiksgränsenPistekort Riksgränsen

Ambition om offpiste og skiskole

Alpin3000 håber, at vi kan få arrangeret undervisning alle dage i offpiste og at skituren dermed også bliver til en slags træningstur.

Er du instruktør eller bare dygtig i offpisten?

Så ring på 25883001 til Peter, så kan vi måske finde ud af et eller andet. 

Riksgränsen i Sverige kåret som bedste offpiste bjergRiksgränsen har flere gange opnået førstepladsen i bedste offpistebjerg af freeride.se

Skitur til Riksgränsen og stejlt offpiste hangOffpiste i Riksgränsen ned af stejlt hang.

Temperaturer

Da Riksgränsen befinder sig særdeles lang oppe nordpå, så er der næsten frostgrader hele året rundt. Se figuren herunder, hvor der statistisk set er frostgrader hele marts, hvad også er det vi håber/ønsker, så vi kan få optimale betingelser for powder og offpiste.

Historiske temperaturer fra skistedet RiksgränsenDen historiske gennemsnitlige temperatur i Riksgränsen er lav for marts måned. Fra minus 15 til minus 5 grader. 

Snedybne

Historisk snedybde i Riksgränsen

Rejsedato

Ifølge vores research så bliver skituren til Riksgränsen billigst, hvis man køber en kort periode fra søndag til torsdag. Ønsker man en hel uge hen over weekenden bliver prisen markant højere. Vores indikative priser er baseret på en rejsedato fra søndag den 17. marts 2024 til om med fredag den 22. marts, da det bliver nødvendigt med en overnatning i Kiruna by torsdag nat for at kunne opnå samlet 4 dage på ski.

Skitur til Riksgränsen og randoneeRandonee ski i Riksgränsen

Transport og turen derop

Der er langt fra Danmark op  Riksgränsen, så vi anbefaler at man flyver til Kiruna. En flyvetur over Arlanda er ca. 5 timer, men kan også være 7-15 timer. Fra Kiruna er der transfer muligheder til Riksgränsen med bus eller tog, som tager små 2 timer yderligere. Vi forsøger naturligvis at få billetter med en flyvetid på ca. 5 timer.

Er du heldig kan du opleve Nordlys i RiksgränsenEr du heldig så kan du opleve nordlys i Riksgränsen

Pris

Alt efter om vi vælger delt værelse i hotel eller lejligheder til 4 personer, så bliver prisen ca. 7.500-8.500 kr. inklusive fly, transfer liftkort og morgenmad og et eller andet bidrag til skiklubben og et eller andet bidrag til et rejsebureau.  Der er  ikke indgået endelige aftaler om pension, liftkort osv., og man kan endnu ikke kan bestille fly og transfer og kursen på svenske kroner kan svinge meget inden endelige aftaler. Derfor vil der være tale om en indikativ pris, baseret på den research der har været mulig indtil videre, men det er vores opfattelse, at der vil være tale om en skarp pris i forhold til muligt i markedet. 

Bestil og Prebooking

Der vil i første omgang være tale om en prebooking, som ikke er bindende, og som er uden betaling. Prebooking skal benyttes som en indikator for Alpin3000 og vise os interessen for skituren. Hvis vi har opnået et vist antal prebookinger inden 1. juli, så vil personer der har prebooket blive kontaktet igen, og hvis man ønsker det, så kan ens prebooking blive ændret til en rigtig booking, når vi har aftaler på plads og har mere eksakte priser. 

Hundeslæde i RiksgränsenBillede af hundeslæde i Riksgränsen

Tilmeld dig rejsen her

Er I flere, tilmelder du personer én ad gangen efter de er oprettet i menupunkt Familie

Rejsearrangør – afbooking – betalinger

Rejsen er arrangeret af skiklub Alpin3000 i samarbejde Lapland Resort og med et indtil videre ikke navngivet rejsebureau. 

Er du ikke medlem

Så klik på Bliv medlem. Det er gratis. Herefter kan du, hvis du har lyst, tilmelde dig skiture, komme på vores nyhedsbrev, deltage i events og benytte vores fordelsmuligheder.

Hjælp skiklub Alpin3000 med at dele de gode buskaber