Skiferie til Japan og Niseko 2027

Afrejse dato: 13-01-2027

Drømmen Niseko og rå mængder af powder i offpisten. 

Offpiste POWDER offpiste POWDER offpiste – Niseko Japan – et vejrsystem, der bringer iskold sibirisk luft ind over Hokkaido halvøen i det nordlige Japan.  Det  resulterer i store mængder af kold, tør og blød puddersne, som Japan er verdenskendt for. Det er ikke unormalt, at der falder over 15 meter sne på en sæson, så der er masser af nyfalden sne at boltre sig i.

Skiklub Alpin3000 har arrangeret en skiferie til primo 2027 i højsæson med afrejse 13. januar. For at få skabt et grundlag for så skarpe priser som muligt, så startede vi prebooking allerede april 2025. Med endelig booking fra 30. april 2026. 

Læs mere om: Skiferie til Japan og Niseko, som bare skal prøves mindst 1 gang i livet. 

Powder i rå mængder i offpisten i Niseko Japan
Powder i rå mængder i offpisten i Niseko Japan

Pretilmelding

Tilmedling til skituren forløber over 2 runder.

Runde 1  er en pretilmelding. Den har til formål at undersøge omfang af interesserede. Runde 1 og pretilmelding er gratis.  Undervejs i processen vil vi løbende informere. Her Per 30. april 2026 er prebooking gennemført. 

Runde 2 er selve booking af skirejsen for medlemmer hos rejsebureauet og betaling af depositum. Samt senere restbeløb.  For at rejsebureauet kan lave en så skarp pris som muligt, skal de booke fly, hotel, transfer og liftkort allerede i starten af 2026, således at vi kan tage afsted primo 2027. Vi er gået igang med runde 2. 

Offpiste mellem træer i Niseko Japan
Offpiste mellem træer i Niseko Japan

Rejsebeskrivelse

Fra København til Frankfurt onsdag den 13. januar 2027 kl. 06.55. Dernæst fra Frankfurt til Tokyo Haneda. Fra Haneda til Chitose. Vores egen transferbus til Niseko. Dernæst 7 skidage. Retur fredag den 27. Lander i Kastrup fredag den 22. kl. 23.25. 


Hotel

Always Niseko er med 8 overnatninger inklusive morgenmad.

Hotel Alway I Niseko Japan
Hotel Nisko set udefra

Always Niseko er et populært nyere skihotel i Japan med god beliggenhed i sneparadiset Niseko. Nærmeste lift ligger kun 10 minutters gang eller 2 minutter med (gratis) shuttle fra hotellet. Skihotellet har 104 moderne værelse, som er indrettet med smart-TV, badeværelse og udsigt til by eller bjerg. Udover en bus til nærmeste skilift, tilbyder hotellet også en gratis shuttle bus ind til byen, opbevaring af ski og gratis WiFi. Always Niseko har egen bar og cafe, som er et hyggeligt og populært samlingssted om eftermiddagen og aftenen i vintersæsonen. Der ligger desuden flere lokale restauranter i gåafstand fra hotellet.

Flot interiør i restaurant Always Niseko Japan
 Flot interiør i restaurant Always Niseko Japan

Liftkort

Niseko Ski Resort – er 7 dages liftkort til alle 4 områder. 

Offpiste bjerget Niseko i Japan
Fra toppen kan man køre ned i alle de 4 områder

Niseko er Japans mest kendte og mest internationale skiområde. Skiløbere og snowboardere kommer hertil fra nær og fjern for at stå i den berømte powder.

Mere eller mindre konstant nyfalden sne er årsag til det dybe og helt fantastiske powder, som med god grund, tiltrækker begejstrede skiturister fra hele verden. ”Snefabrikken” Niseko producerer sne i rigelige mængder til verdens største powder-legeplads, men høj sol og klar blå himmel skal man kigge længe efter, da skyerne og snevejret, til glæde for de fleste, ofte ligger tungt over området.

Niseko er sammenhængende med fire andre skiområder, nemlig An’nupuri, Hirafu, Hanazono og Moiwa, dog kræves der separat liftkort til Moiwa.

Fakta om Niseko Ski Resort:

  • Laveste punkt: 300 m
  • Højeste punkt: 1.310 m
  • Højdemeter: 1.010 m
  • Antal pister: 61
  • Længste nedfart: 5,6 km
  • Typer af pister: Let: 30%, Middel: 40%, Svær: 30%
  • Gns. snefald: 15-17 m
  • Lifter: 30 lifter og 2 gondoler

Bjerget Niseko i Japan forår
Bjerget Niseko i Japan forår

offpiste powder mellem træer i niseko japan
Engle powder i offpiste mellem træer

Pris og vilkår

Prisen er fra 24.650 kr. der inkluderer fly, transfer, 8 overnatninger med morgenmad i delt dobbeltværelse, samt 7 dages liftkort til Niseko.  

For at opnå denne pris i højsæson booker rejsebureauet fly fra 30. april. Booker ophold fra 30. april. Samt bestiller liftkort fra 30. april. Således opnår vi early bird rabat. For yderligere at holde prisen nede  skal deltagere bookes ind i klumper á 1-9 personer ad gangen. Jo tidligere man booker jo større sandsynlighed for den lave pris. Samt at vi har plads. Næste portion á 1-9 personer får måske en anden pris. Jo senere booking, jo mere vil prisen variere og måske stige. Vi vil dog sikre, at alle kommer med samme fly fra Kastrup, samt samme transferbus til Niseko. Vi har sat en overligger på 25 personer. Er man uheldig ikke at komme med i en pakke af 1-9 personer, vil man få besked hurtigst muligt, samt få indbetalt depositum retur. 

Bemærk at der på markedet for skiferie til Japan ofte angives lavsæson priser. Eller fx uden liftkort. Eller uden fly. Eller uden morgenmad osv, som gør det svært at sammenligne priser. Alpin3000 har brugt megen tid på at konstruere skiferien under betingelser der giver en skarp pris. 

Ski på fly: Det koster kr. 600 – 750 kr. pr. person pr. vej at medtage sin egne ski på ruteflyene. Støvler kan som oftes medbringes gratis som håndbagage – dog på bekostning af øvrig håndbagage.

Alternativt kan det anbefales at leje fra Rythm som har et bredt udvalg af top ski og Snowboards.

Din tilmelding foregår i første omgang til skiklub Alpin3000. Dernæst sender Alpin3000 dine info videre til rejsebureauet DANexplorer, som herefter foretager selve booking.  DANexplorer  har nummer 2842  hos Rejsegarantifonden. Rejsen er underlagt rejsebetingelserne gældende hos DANexplorer. Der vil ikke være guideservice på skirejsen, men skiklub alpin3000 er gruppeleder. 

Skiklub Alpin3000 vil fordele personer i de tilbudte værelser med mindre man selv har en partner, ven eller roomie, som man oplyser til skiklubben, eller man har valgt eneværelse. Er det skiklubben som fordeler personer i værelser vil udgangspunktet være samme køn, og dernæst være et forsøg på et socialt match. Vi sætter ikke personer ind i et værelse, som ikke har samme køn, uden accept af begge parter. 

Vi opfordrer dig til at tegne en rejseforsikring og afbestillings forsikring, hvis du ikke allerede har gjort dette. Se rejsebetingelser fra Danexplorer her

Skiklubben vil løbende holde dig orienteret, og vil før afrejsedato afholde et Beforeskimøde. 

 

Powder Mountain I Whistler med skiklub Alpin3000
Formand Peter Ejdesgaard Jeppesen og bussen Powder Mountain I Whistler Canada og skiklub alpin3000 2022.

Er du ikke medlem af skiklub alpin3000

Så klik på Bliv medlem. Det koster nul kroner. Herefter kan du, hvis du har lyst, tilmelde dig skiture, komme på vores nyhedsbrev, deltage i events og benytte vores fordelsmuligheder.

Bliv medlem for nul kr

Hjælp skiklub Alpin3000 med at dele de gode budskaber