Skal du med på cykelrejse til Alperne i 2026?
Kom med på cykeltur i alperne med skiklub Alpin3000. Tidspunktet er fra den 30 maj til 6. juni 2026 (uge 23)
Drømmer du om hårnålesving, legendariske stigninger og uforglemmelige bjergudsigter? Så er Bourg d’Oisans i hjertet af de franske Alper det perfekte udgangspunkt for din næste cykelrejse.
Byen ligger for foden af den ikoniske Alpe d’Huez – en stigning, som enhver cykelentusiast bør opleve mindst én gang i livet. De 21 berømte hårnålesving og næsten 14 kilometers klatring med en gennemsnitlig stigning på 8 % byder både på udfordringer og cykelhistorie i verdensklasse.

Men området har meget mere at byde på end Alpe d’Huez. Fra Bourg d’Oisans har du direkte adgang til nogle af Tour de Frances mest legendariske stigninger:
- Col du Glandon & Col de la Croix de Fer – to barske bjergpas, der ofte kombineres og byder på rå natur og mange højdemeter.
- Col du Galibier – en af Europas højeste asfaltveje med udsigter, der tager pusten fra dig (hvis stigningen da ikke allerede har gjort det!).
- Col d’Ornon – mindre kendt, men et roligt og godt alternativ til de større bjerge.
- Les Deux Alpes – en lidt overset perle med masser af højdemeter og storslåede omgivelser.

Der vil være en erfaren guide med på alle dagsetaper, som sikrer, at du får den bedste oplevelse – uanset niveau og ambitioner.
Forudsætninger:
Turen er åben for alle niveauer, men det kræver, at du træner på forhånd, er i rimelig form og har forberedt dig – Alpernes bjerge er krævende, men belønningen er stor!
Transport:
Der vil være mulighed for at flyve til Genève med efterfølgende transfer i lejet bil til Bourg d’Oisans – eller du kan køre selv hele vejen til Alperne.
Det praktiske finder vi ud af, når vi ved, hvor mange deltagere vi bliver.
Overnatning:
Vi overnatter som udgangspunkt på hotel eller i AirBNB/Bed & Breakfast lejlighed eller hus med fælles soveværelser – der er som udgangspunkt ikke enkeltværelser i lejlighederne og husene.
Ønsker du selv at booke din egen overnatning, er du meget velkommen til det og kan stadig deltage på de guidede ture.
Der vil dog være et symbolsk beløb for deltagelse sammen med de guidede hold.
Tilmelding:
Forhåndstilmelding er nødvendig og skal ske senest 1. september 2025 til Allan kepler på
Allan@falmal.dk efter den 1 september 2025 opretter jeg en messenger tråd og en Facebook gruppe, hvor al kommunikation vil foregå.
Turen gennemføres kun ved nok tilmeldinger.
Pris:
Den endelige pris afhænger af deltagerantallet og meldes ud, så snart det er fastlagt.
Så pump dækkene, pak bjergdrømmene – og gør dig klar: Alperne venter!
Er du ikke medlem af skiklub alpin3000
Så klik på Bliv medlem. Det koster nul kroner. Herefter kan du, hvis du har lyst, tilmelde dig skiture, komme på vores nyhedsbrev, deltage i events og benytte vores fordelsmuligheder.
Bliv medlem for nul kr

