Hvorfor skiklub

Der kan være flere grunde til at melde sig ind i en skiklub. Det kan være den sportslige tilgang, og ønsket om at blive bedre til at løbe på ski, eller det kan være den sociale tilgang og fællesskabet. Ofte hænger begge dele sammen.

Det sociale i en skiklub fylder

I en skiklub er man flere af sted. Det betyder, at man er en del af et fællesskab: Der bliver spist morgenmad og aftensmad sammen. Hen over dagen spiser dem der har lyst frokost sammen, drikker kaffe, spiser kage og løber på ski. Om eftermiddagen kan der være afterski. Efter aftensmad kan man hænge ud med andre. Det sociale aspekt er altså i højsæde. Du bestemmer selv, hvor meget du deltager.

Du kan blive bedre til at løbe ski i en skiklub

En skiklub giver større muligheder for at højne dit skiniveau. I en skiklub kan du finde andre på dit eget niveau eller lidt bedre at løbe sammen med. Eller du finder nogen at dele erfaringer med, og måske går du på skiskole hos vores dygtige og erfarne trænere. På vores skiture Nordpå har vi et tilbud om gratis skiskole til alle nybegyndere og medium gode skiløbere. Dette tilbud er specielt populørt hos børnefamilier.

Skiskole i Sverige med Alpin3000
Skiskole hold i Sverige

Skiklub Alpin3000 stiller gratis ski til rådighed for sine medlemmer

Hos Alpin3000 har vi via sponsorater og egne midler fra klubkassen købt ski, som vi stiller gratis til rådighed på vores skiture.

I en skiklub kan din skiferie blive billigere

Er man en familie med børn, så kan udgifterne hurtigt løbe op. På vores skiture nordpå arrangerer vi skiture, hvor vi booker os ind i hytter, hvor vi selv laver mad, hvor man gratis kan benytte vores ski, og hvor man kan få gratis skiskole, og dermed gøre de samlede udgifterne mindre.

Er man single får man i en skiklub rejsevenner og evt. en roomie

Hvis man er single, og ikke lige har en rejsepartner, så giver en skiklub også en mulighed. Her kan du bo sammen med andre i samme værelse, hvis du har lyst. Dermed møder du også nye mennesker, eller om ikke andet så sparer du en hel del penge.

I en skiklub kan man uden for sæson også dyrke andre sportslige udfordringer

Din skiklub kan også højne din idrætsmæssige tilgang uden for sæson, så du kan bevare eller styrke din fysik. Vi giver dig fx mulighed for fælles skifitness, trænning hos Indoorski, eller køre på mountainbike i skoven.

Skiklubber laver event af social karakter eller med indhold relateret til skiløb eller skiferie

Derudover bliver der arrangeret forskellige events og arrangementer, der kan øge din sociale tilknytning, som senere hen vil højne udbyttet af dine skiture, eller som kan øge din viden om skiløb, ski, skistøvler, skitøj osv.

Peter Ejdesgaard Jeppesen
Kongensgade 2D, 1.tv.
3000 Helsingør
25883001
peter@skiklubalpin3000.dk

Er du ikke medlem

Så klik på Bliv medlem. Det er gratis. Herefter kan du, hvis du har lyst, tilmelde dig skiture, komme på vores nyhedsbrev, deltage i events og benytte vores fordelsmuligheder.

Skiferie i Champoluc Italien
Smuk udsigt fra hotellet i Champoluc fra en af de mange skiferier med skiklubben
Hjælp skiklub Alpin3000 med at dele de gode budskaber