Kaffe, pølser, burger og gratis mikrobrygger øl
Søndag den 9. august holdt vi Åbent hus i Valby i Helenes flotte baghave på privatadressen Bjørnsonsvej 68. Åbent hus er en fantastisk mulighed for at møde skiklubben, eller til at gense andre medlemmer, der tidligere har rejst med skiklubben.
Ca. 40 medlemmer og wannabees dukkede op. Solen skinnede fra en klar himmel og humøret var højt.
Kl. 11.00 kunne wannabees møde frem. Skiklubben bød på gratis kaffe, te, ostemadder og syltetøjsmadder på brød fra Emmerys, og præsenterede efterfølgende skiklubben.
Kl. 12.00 var der åbent hus for alle, og her fik vi gang i vores webergrillpark, hvor der blevet grillet burger og pølser. Kødet kom fra slagteren i Irma i Sydhavnen, som har givet en skarp klubpris på frilands økologisk lavprocent oksekød og havde anvist de bedste grillpølser. Tak for dette.
Dertil gav skiklubben gratis fadøl fra Valby Mikrobryggerøl, som også havde givet en særdeles skarp klubpris på 50 liter øl. Tak for dette. Var man ikke til øl, var der masser af sodavand, som var doneret af Københavns Bustrafik. Tak for dette.
Efter maden præstenterede skiklubben de nye skiture, som der blev lyttet spændt til.
Skiklubben siger tak til de frivillige, der gav en hånd med og tak til Helene der lagde hus til, og tak til alle gæsterne der bidrog med en god dag og godt humør.