Skiskole på skiferie i Kläppen

Sådan er vores skiskole på skiferien i Sverige og Kläppen.

Skiskolen på skifrejsen i Kläppen er primært for børn over 6 år, som har kørt mindst 5-10 dage på ski. Med udgangspunkt i en ressource på 7 skiinstruktører forventer vi samlet at kunne undervise 30-35 elever af en gruppe på samlet ca. 80 deltagere på skiferien til Kläppen, som inddeles efter niveauer på hold. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Læs også afsnittet længere nede: “Køre på ski – alle de andre deltagere”, som fortæller hvordan skiklubben hjælper deltagere på skirejsen, som fx ikke er børn over 6, men som også har brug for undervisning eller venner at køre på ski med.

Skiskole i Sverige med Alpin3000
Skiskole hold i Sverige med 3 skiinstruktører.

Skiskolen hos skiklub Alpin3000:

Skiskolen benyttet først og fremmest disse niveauer, som deltagerene via en formular inddeler sig på.

Niveau 1:  “Nybegynder 0-5 dage”. Du lærer at bremse og svinge på grønne pister samt måske blå.

Niveau 2: “Ny 5-10 dage bedst på grønne og blå”. Tempoet er forsigtigt. Du bliver bedre til at svinge og bremse. Vi starter på parallelle sving. 

Niveau 3: “Middel 2-5 uger bedst på blå og måske røde”. Tempoet er middel. Vi arbejder videre med parallelle sving og tester røde pister. Vi prøver at få lidt kant på skiene. 

Niveau 4: “God 5-10 uger kører på de fleste pister og oftest med parallelle sving”, men bliver udfordret af fart, eller pukler, ny sne, is, dårlig sigtbarhed osv. Vi arbejder med temaer og bliver mere individuelt orienteret. 

Niveau 5: “Dygtig mere end 10 uger og kører på alle pister”. Du kan køre i højt tempo og klarer de fleste udfordringer i teknisk flot stil.  Undervisning er individuel.

Med udgangspunkt i antallet af skiinstruktører og antallet af elever og niveauer skabes holdene. Men den første dag vil der også ske en kørende inddeling.  Et hold skal have en hvis homogenitet af hensyn til kvalitet i undervisning og kan ikke komme under 4 deltagere af hensyn til vores ressourcer. De efterfølgende dage kan der ske ændringer i hold.

Skiskolen kører om eftermiddagen og alle dage afsluttes med at skiklubben giver varm kakao. Det styrker det sociale sammenhold, men giver også mulighed for evaluering og dialog med forældre.

Skiskolen afsluttes med uddeling af medaljer om fredagen på vores fælles grillpølse dag. 

Prisen for skiskolen koster 50 kr./dag per/person á 5 dage. Samlet 15 timer og 250 kr., som har til formål at understøtte en deltagelsesgrad, som gør det muligt for vores lærer at planlægge og afvikle hold.

Skiskole medaljer
Medaljer efter gennemført skiskole

Synlighed af skiskolen:

Alle deltagere på skiskolen får en grøn vest på. Instruktører har gule veste på. Dernæst sætter vi et stykke malertape på hjelmen, hvor vi skriver navn og telefonnummer på eleven.

Skiskole vest hos alpin3000
Grøn skiskole vest hos skiklub alpin3000

Køre på ski – alle de andre deltagere:

Skiklub Alpin3000 vil udover skiskolen danne rammer og understøtte det sociale samt muliggøre læring i at køre på ski. Det kunne fx være at forældre i en gruppe låner vores armbind til “nybegynder børn under 6 år”, samt at vores skiinstruktører giver gode startråd og anviser et sted. Eller voksne låner vores armbind og frivillige giver pistevisning. Eller voksne med nul uger på ski får starthjælp af skiklubben eller af frivillige fra deltagerne. Samt efterfølgende får hjælp til at danne deres egen gruppe.

Skiskole armbind hos alpin3000
Armbind med farver skaber synlighed og sammehold.
beachflag og meeting point
Beachflag og meeting point

Gå tilbage til beskrivelsen af: Uge 3 skiferie til Sverige og Kläppen

Hjælp skiklub Alpin3000 med at dele de gode budskaber