Skirejse, Sverige, Branæs, uge 4 (plus Trysil i Norge)

Ophold og bus 1.750 kr. inklusive liftkort 2.900 kr. -børnevenligt og billigt + gratis lån af ski og gratis skiskole!

73 personer, hvoraf ca. 30 var børn tog med sidste skirejse. Se billede øverst!

Nu gentager vi skirejsen: Bare 600 km fra Helsingør befinder Branäs sig, der har snegaranti fra midt i december til midt april. Tre år i træk er området blevet kåret som Sveriges bedste børne ski destination, og er blevet særdeles populært blandt danskere, hvor både børn, familier og alle skilystne kan boltre sig for små penge uden lang rejsetid.

Skiklub Alpin3000 har lavet en billig skirejse: For kun 1.750 kr. får du ophold i det attraktive og lækre Ski Logde hotel i centrum med ski in/out og transport i vores egen bus. Dertil liftkort, samlet kun ca. 2.900 kr. for en voksen (Vi kender ikke den præcise pris for liftkort i nu grundet valutakurs. Børn vil være billigere. Og der plejer at være rabat ved køb via skiklubben).

Da Alpin3000 har booket sin egen bus og chauffør, bliver bussen på destinationen. Vi bestemmer selv opsamlingssted. Vi bestemmer selv, hvornår vi kører fra Danmark, hvornår vi kører fra Branäs, og kan benytte bussen på stedet. Og det har vi tænkt os at gøre, da vi tilbyder endags ture til Trysil i Norge, som befinder sig i rimelig køreafstand fra Branäs.

Oven i hatten tilbyder Skiklub Alpin3000 gratis lån af ski, så længe lager haves, som vi har købt via en donation fra Spar Nord Fonden plus bidrag fra skiklub kassen. Bemærk vi har kun ski. Ikke støvler, stave og hjelme, da det bliver alt for omfattende at administrerer. Derudover tilbyder vi gratis skiskole til børn og nybegyndere.

Ski området har 25 lifter. Den længste er 2.500 meter, og Branäs er også kendt for sin SkiCrossbane, der er blevet bygget til World Cup, men også deres gondollift og de brede velpræparerede børnevenlige pister. Der er et væld af tiltag for børn, og hele tre år i træk er man blevet kåret som Sverige bedste børne ski destination.

Vi bor på det attraktive og lækre Ski Lodge i centrum med ski in/out i 6 personers lejligheder, som typisk bliver fyldt op med 4,5 i gennemsnit, da vi tager hensyn til hvem bor med hvem. I lejligheden kan man selv bestemme, om man selv vil lave mad i et mindre køkken eller om man går ned i restauranten.

Mulighed for indkøb er lige rundt om hjørnet i gåafstand i Ski Lodge stedet. Indkvarteringen gør det også nemt for os alle at hænge ud til Afterski i cafeområdet, og børnene kan nemt leje i Ski Lodge eller lige uden for døren. I løbet af ugen vil skiklubben invitere til gratis grillpølser, sodavand og øl, som også foregår lige uden for bygningen i sneen.

Før afgang sørger Alpin3000 for et Beforeskimøde, hvor man kan lære hinanden at kende, samt evt. finde roomies, hvis dette ikke er aftalt, lave aftaler om evt. madinkøb, få informationer om skiskole, lån af ski osv.

Vi tager af sted lørdag den 19. januar aften sent, og ankommer tidligt søndag morgen. Med de kun 600 km er vi hurtigt deroppe, som dermed gør busturen meget mere overkommelig. Fra søndag morgen kan vi løbe på ski hele dagen og checke ind i lejlighederne senere på eftermiddagen. Vi tjekker ud torsdag den 24. januar om morgen, og kan køre på ski det meste af denne dag, og kører dernæst hjem med bussen om aften, hvorefter vi ankommer sent torsdag aften i Danmark. Du har på denne måde 4 overnatninger og 5 dage på ski til en billig pris og overkommelig transport.

Se video med Thomas Uhrskov og billeder:

Rejsen er fuldt booket med 96 personer:

Børn og grill fra tidligere skirejser

Skilodge bygningen i Branäs med lejligheder, cafe, restaurant. Skibakke er foran Skilodge