Åbent hus i Valby – kaffe, pølser, burger og gratis mikrobrygger øl

Still kicking and alive – Åbent hus i skiklub Alpin3000

Skiklub Alpin3000 “is still kicking and alive”, og holder søndag den 9. august “åbent hus” for nysgerrige og for medlemmer i Helenes flotte baghave på privatadressen Bjørnsonsvej 68, 2500 Valby.

Er man nysgerrig og ikke medlem kan man møde frem kl. 11.00. Her byder vi på gratis kaffe, te, ostemadder eller syltetøjsmadder på brød fra Emmerys, samt en præsentation af skiklubben kl. 11.30.

Kl. 12.00 er der åbent for medlemmer. Kl. 12.30 er vores store webergrill klar til at grille pølser og burgere. Pris kun 25 kr. Dertil er skiklubben den glade giver af et helt fad øl fra det lokale Valby Bryghus, eller man kan tage en af de 72 Faxe sodavand, som vi har fået doneret, hvis man hellere vil have dette.

Kl. 13.30 præsenteres de nye skiture under vores 2 pavillioner, som samtidig sikre lidt mod dårligt vejr eller hård sol, som kan skolde gamle isser.

Åbent hus er en fantastisk mulighed for at møde skiklubben, eller til at gense andre medlemmer der tidligere har rejst med skiklubben.

Frivillig:
Vi mangler personer der kan give en hånd med på dagen. Er det dig, så sms eller ring til Peter på 25883001

Tilmelding:
Det gør du under billeder. Efter login vælger du personer og tilmelder dig/dem.

Er du ikke medlem
Så klik på Bliv medlem. Det er gratis. Herefter kan du, hvis du har lyst, tilmelde dig skiture, komme på vores nyhedsbrev, deltage i events og benytte vores rabatmuligheder.